Frivillig Fredag

Frivillig Fredag er Danmarks frivillighedsdag, hvor vi hylder frivilligheden og udvikler den i nye spændende retninger.

I hele Danmark

Den sidste fredag hvert år i september er udråbt til Frivillig Fredag i hele Danmark. 

På dagen kan du få et indblik i den frivillige verden via de mange forskellige aktiviteter, som kommer til at foregå landet over.

Frivillighed i kommunen

Frivilligfilmen - en film til og for alle de  frivillige

Ved Frivilligfesten 2023, blev der gennem et samarbejde mellem Holstebro Frivilligråd og Filmlinjen på DTA (Dansk Talent Akademi) udarbejdet en Frivilligfilm.

Der to studerende - Johanne Kirstine Friis og Christian Ravn Thomsen - har gennem interview, besøg og filmoptagelser ude i tre forskellige frivillige sociale foreninger Mellemtoftvennerne, Holstebro Parkinson og Natteravnene udarbejdet en rørende filmisk fortælling omkring det frivillige sociale arbejde.

Lydbilledet som følger filmen på fornem vis er komponeret af Johannes Debel Christensen og gennem egne refleksioner fra de to filmstuderende udforskes glæden ved at gøre en forskel forandre.

En film om frivilligt socialt arbejde i Holstebro Kommune

”Det er glæden ved at gøre en forskel for andre ”

Dansk Talent Akademi - Filmlinjen

Filmlinjen på Dansk Talentakademi er en linje, hvor man lærer at skabe filmiske fortællinger herunder om foto, klip og lyd, og hvor man møder film i alle afskygninger. Info: www.talentakademi.dk/dit-talent/film/

Mellemtoftvennerne:  Foreningen Mellemtoftvennerne er en aktiv venneforening, der fungerer blandt beboere, pårørende, frivillige og personale på Plejecenter Mellemtoft, Mellemtoft i Holstebro.

Parkinsonklubben, Holstebro: Parkinsonklubben Holstebro er en lokal klub under Parkinsonforeningens kreds i Vestjylland. Der afholdes møder og aktiviteter med interesse for mennesker med parkinson. Det er både foredrag med ny viden om sygdommen, men også sociale arrangementer, som fx udflugter og ‘Dans med parkinson’.

Natteravnene Holstebro: Natteravnene Holstebro er en frivillig social forening, der går ture i hold på tre m/k’er efter lokalt behov – middag, aften eller nat - i de karakteristiske gule jakker. Natteravnenes formål er at skabe lokal tryghed og livsglæde - især blandt børn og unge i det offentlige rum.